Jeg vil fortælle dig lidt om sig selv, og her vil jeg starte fra begyndelsen!

Susanne LanaJeg blev født i Virum sogn på Sjælland d. 4 April 1946, hvor jeg i starten af mit liv boede sammen med mine forældre. De døbte mig Susan Lona. Da jeg var omkring 5 år, hev mine forældre pløkkerne op i Danmark og flyttede til Waxholmene i Sverige, hvor jeg og min halvbror voksede op.

Som spæd fik jeg konstateret astma og psoresisgigt, hvor jeg hver dag fik prednisolon. Den stærke medicin, prednisolon gjorde min hud meget sårbar og som teenager mærkede jeg virkelig, at jeg skilte mig ud og så anderledes ud. Pigerne fra min klasse gik i fine nylonstrømper og det prøvede jeg også. Men min hud var så forfærdelig skadet, at mine nylonstrømper rev hul i huden og satte sig fast i sårene. Jeg kunne ikke gå i short eller t-shirt, fordi jeg var så flov over mine sår og ar på kroppen. Jeg følte mig i den grad unormal og havde på ingen mulig måde lyst til, at vise mig nøgen for nogen og tænkte, at jeg aldrig ville finde mig en kæreste. Ingen gad da være sammen med en tyndhudet pige, hvis fingre hævede, når gigten viste sine spor.

Mine teenager år

Jeg købte i mine teenageår en el-guitar, hvor jeg begyndte at jame og synge. Sammen med en skoleveninde, begyndte vi at synge sammen, hvor vi optrådte til skolekoncerter og konkurrencer. Det var så hylende morsomt! Som teenager fandt jeg ud af, at jeg havde 2 drømme; at være sangerinde eller sekretær med lange lakerede negle. Sangen havde jeg gang i, så jeg startede på handelsskolen. Det viste sig, at være en fejl, da jeg fandt ud af, at det ikke kun handlede om røde negle, der skrev på maskine. Til mine forældres store forargelse droppede jeg ud. Musikken var min passion og den ville jeg forfølge.

Sang karrieren

Susanne LanaSom 22 årige dannede jeg og nogle få andre bandet “Sussi og boblerne”, hvor vi underholdte på Trekanten i Aalborg for 35 kr. Derefter blev vi tilbudt job på Ritz i Aalborg, hvor vi pludselig fik 50 kr. Nu begyndte jeg stille og rolig, at tro på, at jeg var noget værd og god til noget. Jeg fik fast job på Fredericia teater, men mine forældre ville ikke acceptere min begyndende karriere, så de “slog hånden af mig”.

Efter et par år på Fredericia teater og derefter på Palmehaven i Esbjerg, flyttede jeg til Norge i 2 år. På Sandefjord Hotel mødte jeg sangskriver og producent Arne Bendixen. Her tog mit liv en ny drejning, da han synes, at jeg skulle synge sangen “Hvis tårer var guld”, som er skrevet af Agnete Feldskog. Sangen som var skrevet på norsk blev oversat til dansk. Året var 1969. Triola lydstudie indspillede “Hvis tårer er guld” på ny, som hittede i Danmark i 1971.

Farligt bekendtskab kostede mig 56 sting i ansigtet

I 1976 dalede dansktopmusikken og jeg begyndte, at arbejde som servitrice og bartender i Aalborg ved siden af, at jeg holdte koncerter i ny og næ. I 1984 flyttede jeg til København, hvor jeg fortsatte med servitrice job og sangerinde på Madam Arthur. Madam Arthur blev nærmest mit andet hjem. Her mødte jeg også en mand, som viste sig, at være et farligt bekendtskab. Vi blev kærester, men jeg fandt ud af, hvor svært det var at leve med en narkoman, der samtidig var lynede jaloux. I 1987 smadrede han en flaske i mit ansigt, hvor jeg måtte sys med 56 sting og han kom en tur bag tremmer.

Herefter flyttede jeg til Jylland, for jeg blev forpagter på et svineri. Udover mit job som forpagter optrådte jeg stadig på de skrå brædder og gav koncerter på bakken i København. Jeg mødte også Lars Ole, som jeg blev kæreste med og var sammen med i 11 år.

I 2004 fik jeg tilbudt en rolle i forestillingen“Simon Spies” på Østre Gasværk i København. Jeg spillede sammen med Anders Matthesen. Anders var den fødte Spies efterligner og han gjorde sit arbejde storslående. Om jeg begriber, hvorfor han ikke fik rollen i filmen “Glistrup og Spies” i 2013.

FelixDet laver jeg i dag

I dag synger jeg stadig til diverse begivenheder. Faktisk har jeg optrådt på bakken i 20 år i år. I 2014 holder Kisser, Søren og jeg vinterfest fra Januar til Marts, hvor vi giver den gas med vores band “Petmix”. Som i nok kan høre elsker jeg musik og sang. Men min anden passion er dyr. Jeg støtter Greenpeace og Dyrenes Beskyttelse. Selv har jeg en lille, fræk hund ved navn Felix, som har sin faste plads i sofaen…..og i sengen ;)

Det var en lille historie om mit liv. Vil du gerne læse meget meget om mig, kan jeg varmt anbefale min bog “Hvis tårer var guld”. I bogen fortæller jeg hudløst og ærligt om mit liv, som på ingen måde bliver pakket ind.